Dyre- & Fulgeliv

 

Vindmøllers påvirkning på fugle og flagermus

17. november 2011 - fra Danmarks Naturfredningsforening

Nyt overblik over forskning: En svensk forskningsgruppe har samlet al tilgængelig viden om vindmøllers påvirkning på fugle og flagermus. De kommer bl.a. med en række anbefalinger til, hvordan negativ påvirkning kan minimeres.

 

 

Fugle og vindmøller

 

For fugle skriver forskerne, at det allervigtigste er at undgå placering af vindmøller i højrisiko-områder. Det ser ud til at være vådområder, kystnære områder, åse og højdedrag. Ved placering de steder bør man foretage en grundig undersøgelse af fuglelivet i området og arternes følsomhed. De skriver, at rovfugle, mågefugle, terner, hønsefugle og muligvis mursejler og svaler relativt ofte kolliderer med vindmøller. Nogle arter som forstyrres af vindmøller og delvis undgår at udnytte områderne i nærheden af møllerne er vadefugle i yngletiden samt lommer, andefugle og vadefugle udenfor yngletiden. Ved store forekomster af disse arter, bør fuglenes brug af området undersøges nøje. Rapporten kommer også med forslag til sikkerhedsafstande til f.eks. rovfuglereder og ynglekolonier for forskellige arter, f.eks. 2-3 km fra havørne- og kongeørnereder. For fugle ser det ikke ud til, at markeringer og tekniske hjælpemidler til at skræmme fuglene væk hjælper. Stop af møllerne under kortere perioder i forbindelse med f.eks. specielt vejr kan vise sig at have en effekt.

 

Flagermus og vindmøller

 

For flagermus skriver forskerne ligeledes, at det vigtigste er at undgå placering af vindmøller i højrisiko-områder. Det ser ud til at være langs kysterne og formodentlig også langs andre markante ledelinjer, i vådområder samt på markante skovklædte højdedrag. Store mængder flagermus (af visse arter) bevæger sig langs kysterne og på øer i forbindelse med træk i sensommeren. I den forbindelse samles de på odder og sandsynligvis også ved større søer. Det ser også ud til at flagermusene på trækket følger større floder, søbredder og motorveje. Man ved ikke, hvor stor en sikkerhedsafstand evt. bør være, men opfordrer til at gennemføre undersøgelser og stille krav om kontrolprogrammer i forbindelse med opstilling af vindmøller sådanne steder. I åbne jordbrugslandskaber bør vindmøller ikke bygges alt for tæt på levende hegn, skovbryn og andre ledelinjer eller i forlængelse af sådanne ledelinjer.

 

Flagermus kan ændre deres brug af landskabet markant, når vel møllerne står der, eftersom flagermusene tiltrækkes af de insekter, som samles omkring møllen. Derfor kan det være relevant at stille krav om efterfølgende kontrolprogrammer for vindmøller, specielt i risikoområder. Heldigvis viser forskning tydeligt, at dødeligheden kan mindskes meget markant (70-90 %) ved at stoppe møllerne, når risikoen for flagermusene er størst, dvs. om natten i august og september ved varme og svage, primært nordlige, vinde. Energitabet var i forsøgene under 1 % på årsbasis. Advarselslys har ingen effekt. Kraftig ultralyd og radar ser ud til at have en vis afskrækkende effekt på flagermus.

 

EU-regler (ikke en del af rapporten)

 

Flagermus er beskyttet i henhold til regler i EU’s habitatdirektiv. Det er ikke de enkelte individer af flagermus eller andre ”bilag IV-arter”, som skal beskyttes, men de lokale bestande. Det er lovligt at gennemføre projekter, der i sig selv i nogen grad forringer bilag IV-arternes yngle- eller rastesteder, SÅFREMT den ”økologiske funktionalitet” i området opretholdes. Konkret betyder det, at f.eks. et lille vandhul med padder eller nogle hule træer med flagermus gerne må fjernes, SÅFREMT der sikres alternative vandhuller/overvintringssteder mm. som vil gøre, at den lokale bestand af den specifikke art ikke går tilbage. EU kalder sådanne tiltag for ”CEF measures” (CEF = Continual Ecological Functionality). Med hensyn til vindmøller, skal reglerne nok tolkes sådan, at en lille dødelighed kan accepteres, hvis bestanden er livskraftig og/eller forholdene for arten generelt forbedres i området. Men selv en lille dødelighed på f.eks. en flagermus per vindmølle og år kan ifølge rapporten give en ret markant nedgang i bestanden over tid, så det vigtigste er at undgå placering i højrisiko-områder.

For fuglene gælder, at hensynet indebærer, at ”yngle- og rasteområderne” ikke må blive væsentligt forringede, ligesom installationerne ikke må indebære ”væsentlige forstyrrelser” – altså fortrænge større antal fugle.

Læs den Svenske rapport ”Vindkraftens effekter på fåglar och fladdermöss – En syntesrapport. VINDVAL rapport 6467. Naturvårdsverket 2011.” her

Tyske vindmøller dræber hvert år hundredtusindvis af flagermus på træk fra Nordøst Europa og Skandinavian, viser nye studier. Det "grønne" flagermusdrab gør indhug i bestanden og koster landbruget dyrt.

Læs en artikel i Weekendavisen fra 27. juli "Offer for en vindmølle" om flagermus vs vindmøller

Læs her undersøgelsen ang. flagermus vs vindmøller

Vilde gæs flyver over Køng efterår 2011

Dyre- & Fugleliv

STOP MOSE-MØLLERNE