Støj- & Lysgener

 

Der findes flere artikler og informationer under links

OBS: Læs kronikken i Berlingske Tidende den 9. oktober af Henrik Møller, professor, Christian Sejer Pedersen, Lektor og Steffen Pedersen, forsikningsassistent og civilengeniør - alle fra Aalborg Universitet "Ministeren bagatelliserer støjgener"

Se Høring i Landdistriksudvalget i Folketinget om hvordan opsætning af vindmøller påvirker lokalsamfundet - klik her

____________________________________________

Dansk støjgrænse

SOM EN PERFEKT POLITISK FORBRYDELSE

 

Med en ufravigelig støjgrænse på 20 decibel indendørs skulle naboer beskyttes imod lavfrekvente støjplager fra vindmøller. Det var udmeldingen fra det officielle Danmark. Men den støjgrænse er et rent bluf-nummer. Den er alt andet end ufravigelig, viser det sig, når man foretager en nærmere granskning af de danske regler.

 

Det forholder sig snarere stik modsat. De danske myndigheder indrømmer selv, at den lavfrekvente støj vil komme over 20 decibel i 33 pct. af husene, hvis man lægger møllerne så tæt på naboerne, som reglerne tillader, og dermed udnytter reglerne fuldt ud. Men det gælder snarere 75 pct. eller tre fjerdedele af de danske huse. At det forholder sig sådan, er et kvalificeret skøn, og tallet kan reelt være højere i betragtning af bl.a., at grænsen er 22 decibel ved kontrolmålinger.

 

Som det første land i verden har Danmark indført en bindende støjgrænse for lavfrekvent støj indendørs fra vindmøller, lød det ellers fra miljøminister Ida Auken og hendes ministerium, da den ny bekendtgørelse om støj fra vindmøller trådte i kraft den 1. januar 2012 trods protester fra vindindustrien.

 

Vestas koncernchef Ditlev Engel havde i et brev til den tidligere miljøminister Karen Elleman advaret imod planerne om at indføre en lavfrekvent støjgrænse for vindmøller. Den ville skabe problemer for koncernens mest økonomiske model i 3 MW klassen i åbne landskaber, fordi det med den nuværende teknologi ikke var muligt at reducere støjen yderligere.

 

Danske vindindustris propagandaorgan ”VidenOmVind.dk” har betegnet støjgrænserne for vindmøller som skrappe og ufravigelige. Men det er grænsen for lavfrekvent støj langt fra at være. Aalborg Universitet og Selskab for Arbejds- og Miljømedicin gjorde opmærksom på problemet i høringssvar, men det blev der ikke taget hensyn til.

 

Af hensyn til vindindustrien var det nemlig et politisk krav, at grænsen for lavfrekvent støj ikke måtte begrænse opstillingen af vindmøller. Reglerne i bekendtgørelsen er derfor udformet så snedigt, at de reelt ingen betydning har, selvom det ser sådan ud på papiret.

 

I arbejdet med den nødvendige revision af bekendtgørelsen var vindindustrien fra starten stærkt repræsenteret. Og fik dermed stor indflydelse på, hvordan reglerne blev udformet. Der blev holdt et indledende møde den 9. marts 2011 med ni deltagere, hvoraf de fem var fra vindindustrien. Tre andre deltagere kom fra lydfirmaerne Delta og Grontmij, der har tætte relationer til vindindustrien. Fra Miljøstyrelsen deltog en enkelt medarbejder, specialkonsulent Jørgen Jakobsen, der har skrevet mødereferatet.

 

Ifølge referatet mente Jørgen Jakobsen, at det ville være fint med en grænseværdi på 20 dB. Men ”det afhænger af den overordnede målsætning: nemlig at den nye grænseværdi ikke må medføre nye begrænsninger for vindmøller”, står der ordret med den tilføjelse, at det ”der kan lade sig gøre at etablere i dag, skal også kunne lade sig gøre efter sommer”, dvs. med den nye bekendtgørelse. Der var på mødet enighed om, at der ikke skal måles støj indendørs hos naboer.

 

Ifølge de nye, danske regler må grænsen gerne overskrides i de 33 procent af husene, som er dårligst isolerede. Det vil sige, at en tredjedel af husene på forhånd er uden beskyttelse imod generende brummelyde fra vindmøller.

 

Isolationen af huse bestemmer, hvor meget støj der trænger ind i rummene. Men den lavfrekvente støj skal ikke måles. Den skal beregnes. Disse beregninger skal foretages efter en usikker beregningsmodel og på grundlag af isolationstal fra en måling, som ikke er udført efter Miljøstyrelsens egne retningslinjer.

 

Miljøstyrelsen har benyttet målinger, som er gennemført tilfældige steder i et rum og ikke de steder i et rum, hvor personer føler sig mest generede. Sådan foreskriver Miljøstyrelsens egne retningslinjer ellers, at det skal gøres.

 

De isolationstal, man har regnet procenter af, er således forkerte og for optimistiske. Hvis man udnytter grænsen helt op til, hvor beregningerne giver 20 decibel, vil støjgrænsen snarere blive overskredet i 75 procent af husene, og så er der ikke længere tale om nogen reel beskyttelse af borgerne. I øvrigt er der ingen klagemuligheder.

 

På den måde undgår man, at den lavfrekvente støjgrænse begrænser opstillingen af vindmøller. Den begrænser heller ikke støjplagen hos naboer. Derimod er der åbnet for en ladeport af brummende støjplager fra vindmøller uden for kontrol. Og støj-ramte naboer kan intet gøre. De er magtesløse ofre for noget, der ligner en perfekt politisk forbrydelse. Hovedansvarlig politiker: Miljøminister Ida Auken. Hovedansvarlig embedsmand: Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøministeriet. Bag dem står hele vindindustrien. Med William Shakespeares berømte ord i Hamlet: ”Something is rotten in the state of Denmark”.

 

Peter Skeel Hjorth, 12. juni 2012

Journalist og forfatter bag bogen "Besat af Vind - skyggesiden af en grøn industri" SAXO

____________________________________________________________

Infralyd

Beskrivelse af fænomenet, udarbejdet af tonemester Ole B. Ørsted, 2012.

 

Betegnelsen bruges om lydbølger med en frekvens under 20Hz, mens området herover indtil 200Hz benævnes lavfrekvent støj. Der kan godt være kraftig lavfrekvent støj uden den nødvendigvis indeholder infralyd, mens det modsatte i praksis ikke finder sted, og vil kun kunne genskabes af elektromagnetiske el. pneumatiske instrumenter i et laboratorium.

Da ørets nedre høregrænse slutter omkring 20Hz, er det således ikke gængse høreprøver med hovedtelefoner der kan tages i anvendelse hvis man vil teste en persons følsomhed overfor disse svingninger, ligesom alment brugt lydtryksmåleudstyr efter dbA kurven ikke kan anvendes. Denne kurve afskærer basområdet med 3dB/oktav fra referencen 1KHz, hvilket indebærer, at infralydområdet er sænket mere end 60dB. En 10Hz tone er således sænket 1000 gange i forhold til ref. tonen 1Khz. Bølgerne kan kun registreres af lyd- og vibrationsmåleudstyr efter den dertilhørende dbG kurve i flg. Dansk Standard DS/ISO 7196, eller der kan bruges en retlinet kurve, nu udtryk i SPL (Sound Pressure Level).

 

I luften udbreder lyden sig med et snit på 340m/s. Høje frekvenser skubber til luftmolekylerne og har derfor kort udbredelse da de hurtigt taber fart, mens lave frekvenser sætter luften i svingninger, og jo lavere frekvens, desto længere kan lyden vandre. Fænomenet kendes fra tordenbulder der kan registreres 10-20km borte over land, mens afstande på 30-50km er almindeligt over vand. Er lydtrykket tilstrækkeligt højt som ved vulkanudbrud, er vi oppe i størrelser på mange hundrede kilometer, og historiebøgerne beretter om endnu større afstande.

Det er også kendt, at støjen fra skibstrafik kan høres langt væk når det rammer land og stiger opad. Det høres som lavfrekvent støj, men det er andelen af infralyd der sørger for at lyden, som ved tordenbulder, kan vandre så langt. En svag, men passende vindretning kan yderligere hjælpe disse svingninger på vej. Er vinden kraftig, overdøver den omkringliggende støj typisk mange af disse fænomener, omend de stadig er til stede.

 

I industrien er det ligeledes en kendt sag fra store kraftværker, ikke mindst køletårne på atomkraftværker der ikke ligger i umiddelbar nærhed af passende vandreservoir. I Schweiz har man i flere tilfælde tilbage i 70érne, måtte ty til enorme subsoniske højttaleranlæg der kunne udsende lyden i modfase for at eliminere noget af genen i dalbyerne. Det var en lidt dyr, men nødvendig løsning, da befolkningen ikke fik sin nattesøvn, og dermed ikke kunne passe deres arbejde. Mangel på søvn bruges fortsat som effektivt toturinstrument, da det ikke umiddelbart efterlader fysiske spor.

 

På den ene side har mennesket interesseret sig for infralyd i hele historien, men det er først de senere årtier der har været forsket i fænomenet, og efter stigende rapporter om mulige skadevirkninger på både mennesker, dyr og overraskende nok også planteliv, er relevant videnskabelig forskning kun godt 10 år gammel, og der er pt. meget igangværende forskning verden over som endnu ikke er afsluttet.

 

Da jeg ikke er læge, kan jeg ikke udtale mig om evt. skadevirkninger på mennesker og dyr, blot konstatere, at vi alle reagerer på infralyd, også på meget store afstande.

En hundeejer kan få ”besked” om fjernt tordenbulder, længe før han selv registrerer det. Og det er netop de meget store afstande jeg mener langtfra er tilstrækkelig belyst i det materiale jeg støder på i forbindelse med målinger af lavfrekvent støj og infralyd fra vindmøller, sædvanligvis udført af de firmaer eller personer som har vindmølleproducenten eller ejerens interesse.

 

De fleste målinger foretages ganske tæt på møllerne efter almen dbA støjmåling der ikke egner sig til måling af infralyd. Med tidl. beskrevne afstande på den lange vandring, mener jeg målinger også bør foretages på 10-20 gg. møllehøjde over land, ved en 150met. mølle således 1500 - 3000 meter væk, mens tilsv. målinger over vand bør fortages i op til 50gg. højden, således op til 7500 meter væk, om end der sikkert vil være tilfælde hvor lydbølgerne kan vandre endnu længere, påvirket af forskelligt vejrlig, så som barometertryk og luftfugtighed.

 

Jeg har ikke nødvendigvis løsningen på korrekte målemetoder af infralyd i det åbne land, men kunne forestille mig at man anvendte nogle store plader el. resonanskasser til formålet, for at genskabe de fænomener der opstår når lyden opsamles i en en bygning, modsat den blot passerer forbi målepunktet, da dette ikke giver nogen mening.

 

Som beskrevet indledningsvis, kan vi ikke høre disse lave frekvenser under 20Hz, men kroppen opfanger disse svingninger. Kroppens og hjernens arbejdsfrekvenser ligger overvejende i området 5-15Hz, og påvirkning el. ændring af disse frekvenser, enten via lydbølger eller lysglimt via synssansen, har lægevidenskaben haft stor viden om mange år.

Mens stroboskoplys til forskning i epilepsi- og krampeanfald har været kendt i mange årtier, undertiden med fatale følger, har civilforskning i kroppens påvirkning af infralyd kun lige set sin begyndelse. Man har dog kendt til det i militærforskningen i længere tid da man opdagede, at her var et effektivt skræmmevåben med usynlig ammunition. Amerikansk lovgivning har dog stoppet videreudvikling af dette, da man ikke ønskede sagsanlæg fra personer med hjerteskavanker, pacemakere etc. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan man ligeledes finde beskrivelser af symptomer og gener ved infralyd.

 

Infralyd skabes ikke blot af lydgivere med det faktuelle svingningstal, men skabes typisk af frekvenser langt højere oppe i området, såkaldte differensfrekvenser. Et oliefyr kan have en dominerende flammebulder frekvens på f.eks. 60Hz, men fryseren i samme rum, eller rummet indtil svinger med 50Hz. Hovedparten af denne lyd forsvinder når vi lukker døren til rummet, mens differencen, nu 10Hz kan vandre gennem flere rum og forplante sig i hele huset.

 

Hornene på moderne udrykningskøretøjer benytter sig ligeledes af denne interferensteknik, da lyden vandrer væsentlig længere, her med et gavnligt formål. Det samme gælder nyere luftalarmer der yderligere udnytter dobblereffekten ved stigende og faldende toner, men det er igen de lavfrekvente svingninger der får disse toner til at vandre længere end de gamle alarmer.

 

Et kraftigt tordenskrald kan få ruderne til at klirre, og måske kaffekopperne til at danse på bordet, men så sker der typisk ikke mere, da lyden er kortvarig. Er skraldet meget tæt på, og af længere varighed, kan hele bygningen sættes i svingninger, men igen et fænomen der forsvinder kort efter tordenskraldet ophører.

Selv en noget svagere infralyd, men nu konstant, kan oparbejde resonanser forskellige steder i bygningen. Nogle steder vil den være svær at registrere, mens den andre steder vil være meget dominerende, ofte i hjørnerne. En del af lyden bliver til hørbar lavfrekvent støj, mens infralyden som nævnt, opfanges af kroppen.

Der er registreret resonans skabende infrastøj i bygninger fra skibstrafik mange kilometer væk fra støjkilden, og tilsvarende store afstande kan findes i støjen fra meget store vindmøller, noget almindelig lydmåling ikke kan afsløre, da det som nævnt ikke er beregnet til den slags målinger, og interessen for at finde eventuelle overraskende resultater har nok ikke været stor.

 

Der findes allerede en del rapporter der peger mod skadevirkninger ved langvarig påvirkning af både infralyd og lavfrekvent støj, mens der mig bekendt ikke findes videnskabelige beviser på det modsatte. Delta Akustik har en beskrivelse på deres hjemmeside af noget modstridende karakter, men da firmaet er ikke noget lægefagligt foretagende, kan beskrivelsen af evt. gener kun betragtes som gisninger.

 

Jeg har arbejdet som tonemester i 50 år, og selv om jeg ikke vil benævne mig som forsker, så dog med et indgående kendskab til lydens ofte forunderlige og overraskende egenskaber.

Tonemester Ole B. Ørsted

Hjelmgade 20, 4780 Stege

Støj- & Lysgener

STOP MOSE-MØLLERNE